Nyhedsbrev DIF Håndbold – December 2015

Vi vil gerne fra DIF Håndbold ønske alle medlemmer en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår.

Vi har den 1. halvdel af sæson 2015-16 haft et godt halvår.

Resultatmæssigt er rigtig mange ungdomshold rykket en række op, hvilket betyder at sportslig går det godt.

Vores Dame senior er rykket op i Serie 1, stort tillykke til dem.

Aktiviteter har der også været – med stor medlemsopbakning. Der kan nævnes vores populære fællesspisning. Biografture til både børn og voksne. Stor juletræsfest i samarbejde med DIF hovedbestyrelse og Dronninglundborgerforening. Slutteligt har vi haft en bus med medlemmer til Boxen i Herning og se kvindelandsholdet.

Vi har af flere omgange i samarbejde med Sportsmaster haft prøvning af vores klubdragt mm. Der er rigtigt mange, der har benyttet sig af tilbuddet.

Vi ser frem mod 2016 med stor forventning, såvel sportslig, som socialt i DIF håndbold.

Vi kan allerede nu fortælle, at vores Ungdomstur for U10 til U16 i påsken går til Lyngby. Vi ser frem til at prøve et nyt stævne. Der er altid spændende at møde nogle nye hold og få nogle nye bekendtskaber.

Der kommer snart opslag på hjemmesiden, hvor man kan tilmelde og betale.

Vi fortsætter vores fællesspisning i foråret. Den sidste spisning afsluttes med tur til Leos Legeland og Fun center med spisning i Cafeteriet.

Vores General forsamling er fastlagt til torsdag den 31. marts 2016.

Vores ungdomsafslutning er fastlagt til torsdag den 14. april kl. 18.00.

Dronninglund Cup 2016 er godt i gang med at blive planlagt, de første hold er allerede tilmeldt.

Vi ser med stor forventning frem mod det nye år.

Venlig hilsen Bestyrelsen

Check Also

Sommeraktivitet for U11/U13/U15 i sandet.

Beach håndbold – træning og sjov i sandet. En fed udendørs oplevelse med sved på panden og …