Home » Nyheder » Mindeord om Bendt Danielsen en savnet Difér som ikke længere er blandt os.

Mindeord om Bendt Danielsen en savnet Difér som ikke længere er blandt os.

Mindeord om Bendt Danielsen en savnet Difér som ikke længere er blandt os.

Bendt Danielsen er født og opvokset i Dronninglund. Gik i skole i Dronninglund. Tog herefter seminariet inden han igen vendte snuden hjem til Dronninglund skole, hvor han blev ansat som lærer og sidenhen som uddannelsesvejleder. Og her var Bendt ansat indtil han stoppede sit arbejdsliv for 4 år siden.

Bendt og hans familie har altid været en sportsfamilie. I alle år han var blandt os, ved vi at der er taget mange diskussioner ved køkkenbordet i hans familie hvis en håndbold kamp var tabt. Mange ideer blev taget i brug for at vende udfaldet til næste kamp, vi ved at familiens flødekager inden kamp blev brugt flittigt og gav mange sejre.

Foreningsarbejdet i Dronninglund Håndboldafdeling og Dronninglund Cup kom til at nyde rigtig godt af Bendts engagement, dygtighed og ikke mindst hans store personlighed, så derfor er det med stor sorg, at vi må finde os i hans alt for tidlig død. Bendt kæmpede helt til det sidste, men måtte desværre give op.

Det synes uforståeligt, at netop Bendt ikke kan få lov at fortsætte det liv og gøre en indsats på de forskellige områder og i de gøremål, hvor han var engageret.

Bendt havde mange planer, ideer og tanker for fremtiden, i særdeleshed Dronninglund Cup´s 40 års jubilæum i år, hvilket var hans mål efter sygdommen indtraf hos ham.  Søndag den 9. april 2017 sov Bendt stille ind og satte en stopper for dette.

Der skal ikke herske tvivl om, at Dronninglund Håndboldafdeling og Cuppen har ved Bendts død mistet en stor personlighed, et af de mest interesserede og dedikerede mennesker nogensinde.

Udover Bendts store engagement i vores klub, så var Bendt også vores politiker. Han var altid klar til at guide og hjælpe os, hvis vi havde behov for hjælp til at komme i mål med at udvikle håndbolden og Dronninglund Cup.

Bendt var altid god for en snak, et godt råd, en diskussion eller bare hyggestunder.

Bendt efterlader sig kone og 2 børn.

Hvil i fred BD og tak for alt hvad du har gjort for Dronninglund Håndbold og Dronninglund Cup.

Ære være Bendts minde, du vil blive savnet og aldrig blive glemt.

Dronninglund IF Håndboldafdeling og Dronninglund Cup.

Check Also

FÆLLESSPISNING I DIF HÅNDBOLD ! 7. november kl. 17:45-19:30

Onsdag den 7. november 2018. kl. 17.45 – 19.30 (i cafeteriet) Kinesisk Ristaffel med Salatbar …