Home » Klubben » Målsætning

Målsætning

Målsætning Dronninglund IF Håndbold.

Dronninglund IF er en klub for alle. Målet er at alle børn og unge får en god oplevelse ved at spille håndbold i Dronninglund. Dette skal ske gennem en sjov og lærerig træning, der bygger på begreberne medbestemmelse, respekt, åbenhed og demokrati. Træningen forestås af velforberedte trænere, der i løbet af sæsonen er ”under uddannelse” såvel pædagogisk som fagligt. Trænerne vejledes desuden løbende af en såvel fagligt som pædagogisk uddannet konsulent.
Gennem denne praksis mener vi at kunne bidrage til, at spillerne får en god oplevelse med håndboldspillet, som bidrager såvel til deres håndbold mæssige som menneskelige udvikling.

Dronninglund er en klub, hvor der er plads til såvel bredde som elite. Eliten tilgodeses bl.a. ved, at vi har gode og veluddannede trænere, som forstår at instruere på et passende niveau, samt for de ældre spillere muligheden for at kvalificere sig til de bedste ungdomsrækker. Bredden tilgodeses bl.a. ved, at vi har flere trænere på hvert hold, så der hele tiden er plads til at tage fat i hvert enkelt spiller, og spillerne derigennem får en positiv oplevelse af træningen. Desuden sker det gennem prioriteringen af det sociale.

Dronninglund vil være en klub, hvor man har det godt sammen såvel på holdet som på tværs af klubbens hold. Dette sker bl.a. ved, at hver enkelt træner er ansvarlig for et godt miljø og tiltag ud over håndboldtræningen. Desuden laves der i håndboldafdelingen mange arrangementer såvel til en mindre gruppe af hold, som på tværs af en større gruppe.

I sæson 2014/2015 har håndboldafdelingen den bedste trænerbesætning længe. Dette drejer sig såvel om niveau, erfaring og antallet af trænere på de enkelte hold. Desuden er målet, at der i denne sæson skal være endnu flere tiltag end den forgange, hvor aktivitetsniveauet ellers blev sat op. Nye arrangementer skal primært være sjove tiltag på tværs af aldersgrupperne, som medlemmerne kan deltage i efter lyst mod et så lille beløb som muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.