Årets ungdomsafslutning afviklet.

Rundt omkring i klubberne synger sæsonen på sidste vers hvad angår de indendørs sportsgrene. Dif håndbold har som vanligt også holdt deres afslutning hvor der blev uddelt fiduspokaler, også blev det en anelse anderledes end de foregående år. Formand Torben Pedersen siger, venskabspokalerne har vi sløjfet så vi i år har vi valgt at kåre årets ungdomspiller – både hos pigerne og hos drengene. De to vælges mellem U16 spillerne, og de første to spillere, der fortjent modtog anerkendelsen var hos pigerne Ditte Svendsen og hos drengene blev det Kasper Staufeldt. De fik hver en mindre erindringspokal til eje, og skal have den store vandrepokal stående indtil næste år, når to nye skal udnævnes.

– Vi sætter en pallette op i hallen, hvor vi indgraverer navnene på spillerne, fortæller Torben Pedersen.
Omkring 280 spillere og forældre var mødt op for at fejre spillerne, og de havde medbragt mad, og så stod håndboldafdelingen for kaffe og kage. Hos mikro og U10 spillerne var der medaljer til alle, og hos U12-U16 var der fiduspokal til en fra hvert hold.
Ellers er det gået forrygende for håndboldafdelingen i denne sæson.
– Vi har haft 16 ungdomshold, hvilket er en fremgang på 10 %, så det anser vi for meget tilfredsstillende, siger Torben Pedersen. U10 og U16 piger blev sammen med U16 drenge puljevindere, og to hold er gået videre til de Jyske Mesterskaber, nemlig U10 drenge og U12 piger. Holdene skal her i april forsøge at nå helt til tops. På seniorsiden var dame serie 2 meget tæt på oprykning, men tabte den sidste og afgørende kamp.
– Vi har en god økonomi, og det går godt i afdelingen, så vi ser fortrøstningsfuld frem til næste sæson, siger Torben Pedersen, som i øvrigt fortsætter som formand for Dif Håndbold.

Uddrag fra ØA – skrevet af Jørgen Nielsen

Check Also

Sommeraktivitet for U11/U13/U15 i sandet.

Beach håndbold – træning og sjov i sandet. En fed udendørs oplevelse med sved på panden og …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.